Spring til indhold

VI LØFTER OPGAVEN FOR DIG
Pedan arbejder målrettet på at gøre din oplevelse så god som overhovedet muligt, når du handler med os. Det betyder i praksis, at uanset om du har brug for hjælp med levering, installation eller montering, kan vores professionelle montører udføre det hårde arbejde med at håndtere det tunge udstyr. Vi leverer til din adresse, pakker det nænsomt ud af originalemballagen og kører det ind i stueplan. Herefter samler og placerer vores montører hver enkelt enhed netop der, hvor du ønsker det. Har du brug for vejledning omkring den bedste og mest hensigtsmæssige opstilling, giver vi også gerne gode råd og løsninger omkring dette.  Læs mere om det her: https://www.pedan.dk/indretning-motionsrum/

 

ETAGELEVERING – HVAD GØR JEG SÅ?
Vi samarbejder med de bedste flyttefolk i branchen! Hvilket betyder, at vi har en optimal og sikker løsning – også hvis du ønsker levering til kældre eller etager over stue-niveau. Skal udstyret ind med kran eller truck eller via stejle og mange trapper, er vore mangeårige samarbejdspartnere altid klar med en sikker og tryg løsning.

 

JEG KAN GODT SELV MODTAGE OG SAMLE MIT UDSTYR
Ønsker du selv at modtage og samle udstyret, så finder vi altid den mest optimale fragtløsning. Vi leverer udstyret emballeret på en palle til din adresse. Herefter sørger du selv for at få udstyret bragt ind på ønskede placering. Har du særlige ønsker til, hvorledes udstyret skal kunne adskilles for at komme ind mest hensigtsmæssigt på din lokation, er vi klar med rådgivning til en løsning, når blot vi kender de faktiske forhold.

10 GODE RÅD FORUD FOR DIN LEVERING

Kontroller altid, at adgangsforhold har den fornødne bredde til, at udstyret kan komme ind i lokalet. Ved døråbninger skal der minimum være 90 cm passage.

Se produktets specifikationer her på hjemmesiden, og kontroller, at valgte produkter kan komme helt ind i lokalet (højde, bredde, dybde).

Sørg for at adgangsveje er afdækket – fra aflæsningsareal og hele vejen ind i lokalet.

Er der trapper, er det vigtigt, at vi er blevet gjort opmærksomme på dette forud for leveringen, da det kan kræve specielt løfteudstyr.

Optag gerne en kort video, eller tag fotos af adgangsvejen, og send materialet til os forud for leveringen.

Kræver dit udstyr online adgang, så udfyld venligst dette dokument, og returner det til os minimum 1 uge før levering.

Vi hjælper gerne med bortanskaffelse af emballage mod en merbetaling.

Venligst undersøg på forhånd, at parkeringsforhold tillader langtidsparkering tæt ved indgang.

Er der en anvendelig elevator med plads til udstyret, angiv da venligst bredde og højde (indvendigt mål) på denne.

Skal der leveres til etage, er det vigtigt, at du gør os opmærksom på dette i god tid.